Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.
Indbrud i villa
På Magrethevej i Skive er en villa blevet udsat for indbrud. Via kælderen har indbrudstyven mellem onsdag aften og fredag morgen færdes rundt i hele villaen. Der er blandt andet blevet stjålet en robot plæneklipper og PH-lampe. Der er ingen værdifastsættelse.
Kvinde udsat for tyveri
En 74-årig kvinde var i fredags lidt før klokken 15.00 ude og handle i et supermarked på Brårupvej. Midt i indkøbene lagde hun mærke til en kvinde af udenlandsk udseende, som smilede til hende. Før hun vidste af det havde kvinden lagt sine varer ned, og den 74-åriges sorte læderpung var forsvundet.
Politiet har siden da kigget på overvågningsvideo hvor det viser sig, at den udenlandske kvinde umiddelbart ikke var alene. Politiet har ud fra videoen to mistænkte.
Beruset foran værtshus
Natten til lørdag fik politiet et opkald fra et værtshus i Tinggade. Anmeldelsen gik på, at en meget beruset kvinde lå ude foran værtshuset. Ved politiets ankomst kunne de konstatere, at der var tale om en 61-årig kvinde. Politiet kørte hende efterfølgende hjem til hendes bopæl.
Fornærmende mand sigtet
Tidlig lørdag morgen klokken 05.34 på Sdr Blvd var tre mænd oppe og toppes. Ved politiets ankomst valgte en af dem at være provokerende med diverse, fornærmende ord mod en af betjentene.
Den 22-årige mand fra Stoholm blev deraf sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Indbrud i lejlighed
En listetyv har været på spil på Frederiksgade i Skive natten til søndag. Indbrudstyven fik adgang via en ulåst køkkendør, mens beboeren af lejligheden lå og sov. Der blev stjålet cirka 2.000 kroner i kontanter.
Kvinde fik stjålet sin pung
Endnu et tilfælde med tyveri i dagligevarebutik fandt sted på Viborgvej ved Højslev. Kvinden fik stjålet sin sorte læderpung indeholdende diverse kort og cirka 2.000 kroner i kontanter.
Politiet skal nu se på overvågningsvideo fra forretningen, i håb om at kunne finde frem til tyven.
Ballade på diskotek
Søndag morgen 03.25 var der problemer på et diskotek på Nordbanevej. En patrulje var inde og lave værtshuskontrol, hvor de tog kontakt til en 21-årig mand fra Skive. Manden havde en voldelig og aggressiv adfærd mod betjentene, hvor han blandt andet tog fat i armen på den ene af dem og strittede imod da politiet forsøgte at tage ham med ud.
Udover at være banlyst fra diskoteket i 2 år, blev manden sigtet for overtrædelse af restaurationsloven samt for at modsætte sig kraftigt ved politiets forsøg på anholdelse.