Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.
Indbrud i villa
Mellem tirsdag og fredag er en villa blevet udsat for indbrud i Thorum. Indbruddet skete via et opbrudt vindue, hvorefter skabe og skuffer er blevet gennemrodet. Grundet al roden, har ejeren ikke kunne konstatere om noget er blevet stjålet.
Butikstyveri i Imerco
Det var et vidne der lørdag eftermiddag satte efter en kvinde på Nørregade. Kvinden, som er af grønlandsk udseende, var i Imerco, da vidnet så hende putte to Royal Copenhagen musselmalet skåle ind under hendes jakke.
Kvinden løb efterfølgende fra forretningen, hvorefter vidnet satte efter og fik hende stoppet. Hun blev derefter ført tilbage til forretningen hvor kun fik lov og aflevere de to skåle. Hverken ansatte eller vidnet nåede dog at få meget information ud af kvinden, da hun hurtigt tog til sig igen og løb fra forretningen. Denne gang, lod de hende dog gå.
Politiet vil nu se hvad de kan finde frem til ud fra overvågningsbillederne.
Indbrud for 85.000 kroner
I en villa på Jernbanevej i Søby er der blevet stjålet for tårnhøje værdier. Indbruddet skete lørdag mellem 13.00-19.00, hvor vinduet til køkkenet blev brudt op. Fra villaen er der stjålet en iPad, Macbook, en fingerring i guld samt to dyre armbåndsure af mærket Tom Kristensen og Omega. Det er især de to armbåndsure, der øger værdifastsættelsen.
Ramte lygtepæl – og kørte så videre
En 35-årig mand var ude tidlig søndag morgen klokken 05.38 og køre på Voldgade. Det var et vidne der så til da manden pludselig kørte ind i en lygtepæl, for så at køre videre igen uden at tage kontakt til politiet. Grundet det gode signalement og beskrivelsen af bilen, var politiet i stand til at finde frem til føreren ikke langt fra Voldgade.
Føreren bliver af den grund part af færdselsuheld med ringe materiel skade. Patruljen kunne efterfølgende konstatere, at lygtepælen var væltet ved sammenstødet.
Forsøg på biltyveri
Natten mellem lørdag og søndag forsøgte en biltyv sig med, at udtage en bagrude til en Ford Mondeo. Biltyven forsøgte sig med diverse værktøjer, dog uden held. Deraf, blev intet stjålet fra bilen.