weekendrapporten skiveup

Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.

Stjålet sportstaske

Sidste søndag er der fra Højslev Skole blevet stjålet en Hummel sportstaske. Sportstasken indeholdte blandt andet håndboldsko, en badedragt og håndklæder til en samlet værdi på 2.500 kroner.

Ligeledes er der fra Salling Hallen tirsdag mellem 17.00-18.30 blevet stjålet et par sorte Mizuno sko i størrelse 39 til en værdi af 1.000 kroner.

Indbrud i villa

Sidste uge mellem mandag og fredag kunne en beboer i sin villa konstatere, at der havde været indbrud. Via en opbrudt hængelås har indbrudstyven kunne færdes i kælderrumet hvorfra der er blevet stjålet diverse julepynt, heriblandt fra mærket Georg Jensen og Stelton. I alt lyder værdien på 4.000 kroner.

Besøgende på højskole blev agressiv

På Krabbesholm højskole var der lørdag nat problemer med en besøgende. En elev på skolen havde en nordmand på besøg, som har adresse i København. Klokken 01.34 begyndte nordmanden at opføre sig aggressivt overfor andre elever og forsøgte blandt andet, at komme op og slås med flere af dem.

Politiet blev i følge af dette tilkaldt, men ved deres ankomst var nordmanden forsvundet. Heldigvis traf politiet kort efter en ung mand omkring området ved Restaurant Strandtangen, som de kunne konstatere var den 19-årige nordmand.

Grundet nordmandens ustyrlige opførsel blev han bragt med på politigården, hvor han samtidig nægtede og opgive sine generalier.

Nordmanden blev løsladt igen tidlig morgen klokken 06.00.

Indbrud i villa

På Mellemtoften i Skive er der mellem tirsdag og lørdag sket indbrud. Vinduet til en stue blev opbrudt, hvorefter indbrudstyven har kunne færdes i hele huset. Fra badeværelset blev der stjålet to halskæder, samt sølv kagegaffler og sølvskeer fra stuen. I alt en værdi på 4.000 kroner.

Hærværk mod parkeret bil

En Kia Rio er mellem fredag morgen og lørdag eftermiddag blevet udsat for hærværk. Bilen, som holdt parkeret på Mellemtoften, har fået sin forrude samt fire sideruder ridset. Ruderne er alle ridset med en ukendt genstand.

To gange spirituskørsel

To tilfælde af spirituskørsel plagede i weekenden vejene i Skive. Første hændelse skete lørdag aften klokken 20.35, hvor en patrulje bragte en personbil til standsning på Violvej. I bilen var en 73-årig kvinde, som efter at have blæst alkometertesten til over det tilladte blev anholdt og indbragt på politistationen.

Anden hændelse fandt sted på Sdr Blvd søndag aften klokken 20.20. Her blev en varebil bragt til standsning, hvor en 33-årig fører fra Esbjerg sad i bilen. Manden blæste alkometertesten til over det tilladte, hvorpå også han blev anholdt og indbragt.

(Visited 91 times, 1 visits today)
DEL