Weekendrapporten

weekendrapporten skiveup

Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.

Værktøj stjålet fra beboelsesejendom

Der er mellem tirsdag d. 26. og onsdag d. 27. på Østergade i Jebjerg, blevet stjålet diverse værktøj i en beboelsesejendom, som i øjeblikket er under renovering. Gerningsmændene ødelagde et kældervindue og fik deraf adgang til stueetagen, hvor de brød en dør ind til en lejlighed, hvor værktøjet befandt sig. Der er ikke fastsat nogen værdi på det stjålne værktøj.

Mand anholdt for besiddelse af kokain

En 19-årig mand er anholdt, efter at være tilbageholdt for at være i besiddelse af 1 gram kokain. Hændelsen fandt sted lørdag klokken 03.05 på Manhattan, hvor personalet havde bemærket stoffet på den pågældende på herretoilettet. Manden blev tilbageholdt indtil politiet ankom. Manden er sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og er samtidig bortvist fra Manhattan.

Mand i dametøj skabte ballade på Manhattan

Manhattan havde en travl weekend, da de også søndag måtte tilbageholde hvad de troede var en kvinde. Den ikke så ædru person viste sig dog at være mand påklædt i kvindetøj, som efterfølgende blev bortvist fra stedet. Den 23-årige mand fra Randers blev senere antruffet i Torvegade, hvor det blev vurderet at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han væltede bl.a. ind i skilte og skar sin hånd så det blødte. Personen blev kørt til overnatning for at sunde sig.

Mand tissede på kvinde

En 20-årig mand fra Viborg valgte på Havanna Bar at tisse på en kvinde, på rygeterassen. Manden tissede på hendes kjole og sko, det viste sig dog at manden ikke var ædru.

Brugstyveri af bil

En 32-årig mand er sigtet for brugstyveri, efter han valgte at køre en tur i en VW Polo der ikke tilhørte ham selv. Manden, som ikke havde generhvervet sit kørekort efter at have fået det frataget, blev stoppet ved Viborgvej ved Højslev. Det viste sig bilen var ejet af en 36-årig kvinde fra Stoholm, som ikke havde givet manden samtykke til at tage bilen. Manden blev sigtet for kørsel uden føreret og for brugstyveri af bilen.

Spirituskørsel ved McDonald’s

En fuld og sulten mand blev stoppet ved McDonald’s i Skive, efter det blev vurderet at han var spirituspåvirket. Den 31-årige mand fra Roslev blev stoppet på Sønderboulevard efter at have kørt ud fra McDonald’s og kørt over det tilladte.

(Visited 49 times, 1 visits today)
DEL