Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.
Mindre færdselsuheld
Fredag klokken 16:42 var en 77-årig kvinde i et mindre færdselsuheld, efter hun kørte ind i en container på Thomsensgade. Kvinden, som kørte i personbil, ramte containeren med sit højre forhjul. Heldigvis kom hverken kvinden eller bilen noget til.
Mand tvangsindlagt
En 32-årig mand blev lidt over midnat bortvist fra Manhattan, efter han havde vist seksuel krækende opførsel overfor kvindelige gæster. Manden blev efterfølgende truffet af politiet liggende i Skive midtby på torvet. Politiet valgte at få manden tvangsindlagt, efter at have forsaget skade på sig selv med en kniv.
Masseslagsmål uden for Zwei Grosse Bar
En større voldssag uden for Zwei Grosse Bar, førte til at politiet var nødsaget til at tilkalde assistance. Syv personer var nemlig endt ud i et masseslagsmål, og politiet tilkalde derfor en indsatsleder og en assistent. Af de syv personer blev tre anholdt, en 27-årig fra Durup, en 25-årig fra Skive samt en 31-årig, også fra Skive. De tre blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Indbrud i Villa
En villa på Kirke Alle fik klokken 01.38 knust et vindue ind til et soveværelse. Her fra gik indbrudstyvene gennem villaen og stjal bl.a. en sølvhalskæde med vedhæng og en rustik sølvring med rav. Der er ingen værdifastsættelse af de stjålne ting.
Indbrud i Kvickly
Kvickly i Ågade blev udsat for indbrud lørdag morgen mellem 03.00-06.00. Døren på siden af varehuset var blevet presset op, hvorefter der inde i forretningen var flere varegrupper væltet samt ødelagt. Der blev dog intet stjålet fra forretningen.
Løsgående hunde førte til stor regning
Lørdag formiddag klokken 11.00 blev to strejfende hunde opdaget af en civilborger på Rygbjergvej ud fra Kirkeby. De to hunde der er af racerne Alaskan Malamute samt en blandingsrace, var begge chippet. Hundene blev indleveret til Balling Dyreinternat hvorefter ejeren af hundene, en 32-årig kvinde, blev kontaktet. Regningen fra dyreinternatet lød på 1.228 kroner, samt 4.000 kroner fra politiet for at have sine hunde løsgående uden opsigt.
Indbrud i fritidshus
Et fritidshus i Roslev er mellem onsdag og lørdag blevet udsat for indbrud. En rude blev knust i en terrassedør, hvorefter indbrudstyvene har haft et fast fokus på en PH-lampe af modellen PH-5. Lampen har en værdi på 16.000 kroner. Udover lampen blev en havemaskine samt noget olie også stjålet.
Mand kastede med vinflasker
En 65-årig mand havde sig noget af en oppustet søndag formiddag, efter han i lejlighedskomplekset hvori han bor, på Vestervænget, kastede med vinflasker i sin lejlighed, som derefter fortsatte i det offentlige rum. Politiet var dog hurtige på scenen, og manden blev kort efter anholdt. Manden blev overført til Holstebro hvor han fik lov at være til klokken 20.00, indtil han var rolig igen.
To indbrud i nærheden af hinanden
Indbrudstyve havde travlt i weekenden på de små veje, hvor der på Engtoften og Lyngtoften var sket indbrud. På Engtoften var en terrasse blevet opbrudt, hvor der var blevet stjålet en computer, 400 kroner i kontanter samt en mobiltelefon. Værdien er anslået til 1.900 kroner. På Lyngtoften var et badeværelsesvindue på klem, hvor man formoder indbrudstyvene er kommet ind fra. Der blev stjålet 2.000 kroner i kontanter samt Marguerit smykker.