Weekendrapporten

weekendrapporten skiveup

Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.

Mand faldt på cykel – fik stjålet sin pung

En 17-årig ung dreng fra Skive faldt i fredags klokken 07.45 på sin cykel på vej til sin arbejdsplads. Først efter at være ankommet bemærkede den unge dreng at hans pung var væk. Den 17-årige er overbevist om at pungen faldt ud da han faldt af cyklen. Cirka en time til halvanden senere kunne han se at hans kort var blevet misbrugt, da der var blevet trukket 900 kroner i forbindelse med et køb fra hjemmesiden Boozt.

Mand udsat for røveri

En ældre mand fik mellem den 13. og 15. december stjålet sin pung, efter han åbnede døren for to unge mænd. Hændelsen fandt sted på Hindborgvej. Pungen indeholdte 550 kroner i kontanter samt et dankort.

Færdselsuheld gik ud over træer

En 19-årig ung mand fra Roslev kom ud for et mindre færdselsuheld fredag klokken 18.24. Den unge mand kom kørende ad Skivevej i sydvestlig retning da grundet glatføre skred ud i en højresvingende kurve hvor han endte på kanten af en grøft. På vej mod grøften gik det dog ud over hele 8 træer, som fik flænset en del bark af. Bilen blev efterfølgende skubbet ind på en gårdsplads.

Beboer vågnede ved knust rude

Lørdag 00.22 vågnede en mand på Frederiksgade efter en stenfigur fra hans baghave blev kastet igennem ruden til hans dør. Manden gik efterfølgende ud, men da var gerningsmanden allerede væk. Det er politiets mistanke at hvis manden ikke var hjemme, havde det udviklet sig til indbrud.

Sigtet for spirituskørsel

På viborgvej klokken 02.00 blev en BMW stoppet af en patrulje, hvori de traf en 52-årig mand fra Roslev. Manden blev alkometertestet til over det tilladte og sigtet for spirituskørsel. Udover den første sigtelse havde manden heller ikke føreret.

Indbrud på Violvej

På Violvej blev en bolig mellem fredag og lørdag udsat for indbrud efter et vindue blev brudt op til villaen. Skuffer og skabe var blevet gennemrodet. Der blev blandt andet stjålet 12-14 sæt bestik i sølv, en stegegaffel, en kagespade, en elefant og hund i mæssing samt et mindre antal udenlandske og danske valuta. Der er ingen værdifastsættelse.

Indbrudstyv pakkede julegaver op

Endnu et indbrud fandt sted i Nørre Søby, hvor efter beboerens hjemkomst kunne konstatere indbruddet. Fra soveværelset var der blandt andet blevet stjålet 200 kroner. Udover pengene havde indbrudstyven haft travlt med en masse gaver, da han i sin søgen havde fundet en masse julegaver og pakket dem op.

Ødelagde lampe foran dørmand

På Havana valgte en 22-årig fra Aarhus at ødelægge en lampe – lige foran en dørmand. Hændelsen fandt sted søndag nat klokken 02.35. Dørmanden holdt efterfølgende manden tilbage og ringede til politiet. Manden blev sigtet for hærværk. Lampens værdi er 2.500 kroner.

Sigtet for restaurationsloven

En gæst på Zwei Grosse Bier Bar havde åbenbart ikke tålmodigheden til at vente på at komme ind, og valgte i stedet at springe over hegnet til rygerafdelingen. Det blev selvfølgelig opdaget og manden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

Stoffer på Havana

Specialpatruljen blev 03.50 kaldt ud til Havana hvor fire mænd fangede deres opmærksomhed. Ved visitering fandt de på den ene af de fire 0,2 gram kokain. Den 22-årige mand fra skive blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Færdselsuheld

Klokken 06.17 fik en mand på vej hjem fra en tur i byen øje på en personbil med begge airbags udløst og med lys i kabinen. På vej derud lagde patruljen mærke til, at der ligeledes holdt en anden bil hen over fortovet med sin front inde i hækken. Politiet har siden da fået kontakt til ejeren af den første bil.

Bilist stoppet – havde intet kørekort

Klokken 02.45 på Rybjergvej blev en bilist som kørte med pakker stoppet. Det viste sig at føreren af bilen, en 27-årig mand, aldrig havde fået taget sit kørekort. Politiet har siden da været i kontakt med arbejdsgiveren og sigtet dem for ikke at have kontrolleret den ansattes ret til at køre.

(Visited 52 times, 1 visits today)
DEL