Weekendrapporten fra SkiveUp, er udvalgte hændelser kort fortalt sket i løbet af weekenden i Skive og omegn. Weekendrapporten udgives hver mandag i ugen.
Snydt ved køb af iPhone
En 19-årig dreng købte via en Facebook salgsannonce en iPhone 7 til 1.600 kroner. Desværre viste det sig at være snyd og bedrag, da den unge dreng aldrig modtog nogen telefon. Den 19-årige dreng er ikke længere i stand til at komme i kontakt med sælgeren. Pengene blev overført via Mobilepay.
Påsat brand
I lørdags klokken 04.09 modtog politiet en anmeldelse om brand på Karolinegade. Ved patruljens ankomst kunne de konstatere at der var tale om en brand i en skraldespand samt en brand i en container. Ved siden af containeren holdt en Suzuki Swift som tog skade fra branden i containeren. Politiet er overbevist om, at der er tale om en påsat brand.
Hærværk mod bil
På Gammel Skivevej er en bil i weekenden blevet udsat for hærværk. Bilen var parkeret fra lørdag aften til søndag morgen, hvor ejeren, en 27-årig mand, klokken 10 søndag formiddag ved sin ankomst til bilen kunne konstatere at forruden og venstre baglygte var knust samt der var buler i taget.
Mand sigtet for ordensbekendtgørelsen
En 25-årig mand er sigtet for ordenbekendtgørelsen efter en patrulje blev tilkaldt søndag morgen klokken 05.00 til Tingvej. Her træffede de den 25-årige mand som kastede med et jerngelænder to gange hen ad Slotsgade, samt to glasflasker på parkeringspladsen for enden af Tingvej.