En 24-årig og en 19-årig pige blev lidt for overgearet i Kvickly’s kosmetik afdeling på Ågade i Skive. Her valgte de, som var det en ta’-selv bod, at forsøge at stjæle diverse makeup-artikler.

Dog nåede de ikke over alle verdens bjerge, da alarmen i forretningen gik i gang da de passerede kasselinjen. De to piger blev ført med ind på et kontor i forretningen, hvor de fandt make-up artikler til en sammenlagt værdi af 2.124 kroner.

SkiveUp har forsøgt at få en kommentar fra Kvickly, men har ikke haft mulighed for at komme i kontakt med butikschefen.

(Visited 121 times, 1 visits today)
DEL