I morgen lørdag vil Skive Trav være vært for indledende afdelinger i Travligaen. Her kan man se frem til spændende opgør.
I Ekstra Bladet liga 1, kan man i opgøret for hurtigste klasse glæde sig til gensyn med banerekordholderen Stand And Deliver, efter at være blevet slettet fra en ellers tiltænkt start 1. juledag. Stand And Deliver vil i løbet indvendigt for sig have Tonicetobetrue, som i slutningen af december fik en sejr efter fire måneders pause. Udover disse vil man se Frozen og O´Grady. Hurtigklasseopgøret vil foregå over en distance på 2.060 meter.
Ekstra Bladet liga 2 ligner en opgave for sejrhesten VM Viking Cup. Ude på sin favoritdistance på 1.640 meter med et indvendigt spor, kunne det ligne føring fra start til slut. Ekstra Bladet liga 2 er forbeholdt heste med højst 500.000 indvundne kroner.
Sidst men ikke mindst skal opgøret i liga 3-løbet på plads. Her vil Shaggy og Moliere fremhæves, med Bent Svendsen i sulkyen bag Moliere.
Den komplette startliste kan findes her.