Skive tabte – med æren i behold

Skive indledte forårssæsonen med et nederlag på 0-2 på udebane mod Esbjerg, men det var et Skive-hold, der absolut ikke var to mål dårligere end vestjyderne.
Skive kom bagud allerede efter knap syv minutters spil, da Esbjergs absolutte profil, Anders Dreyer, kunne udnytte et frispark lige uden for feltet og bringe sit hold foran 1-0. Blot et par minutter senere var Skive meget tæt på udligning, men Esbjerg kunne nærmest på målstregen i samme ekvens redde nærgående forsøg fra Mathias Pedersen og Mathias Bersang.
Skive sad på spillet i første halvleg, hvor de nærmest holdt Esbjerg fra fadet. Det blev også til et par gode forsøg til Andeers Hagelskjær og Frederik Brandhof, men i begge tilfælde kunne vestjydernes målmand Jeppe Højbjerg redde kastanjerne ud af ilden.
I anden halvleg kom Esbjerg mere med i spillet, men uden at kunne spille sig til de afgørende målchancer. Det var først i kampens overtid at Esbjerg kunne slå sejren på 2-0 fast. Skive fik et frispark omkring midtercirklen og med 92.45 på stadionuret blev næsten alle mand sendt frem i håbet om at skaffe en udligning, men i stedet kunne Esbjerg spille sig til en kontra og var fire mod to, og så kunne Mads Larsen på kun 16 år score sit første mål på Esbjergs førstehold.
Efter kampen var både Christoffer Østergaard og Frederik Brandhof tilfreds med indsatsen, men bestemt ikke med resultatet.
– Der var meget, der var godkendt i premieren, og kan vi yde den samme indsats i de kommende kampe, skal der nok komme point på kontoen, sagde Christoffer Østergaard, der var valgt som anfører til forårets første opgør.
Mere sener på

Skive-IK.dk

(Visited 46 times, 1 visits today)
DEL