Er du til smuk natur, frisk luft og vild med at cykle, inviterer Skive Cykle Klub til ‘Fur Rundt’.
På med hjelm og handsker. Skive Cykle Klub holder søndag d. 11. marts ‘Fur Rundt’, hvor du kan opleve Furs smukke natur på mountainbike.
Hele Fur rundt vil sende dig på en 50 kilometer lang rute som starter klokken 11.00. Føler du, at du sagtens kan nøjes med mindre, er der også en 25 kilometer tur der starter 11.15 ved Fur Friskole.
Den 25 kilometer lange tur byder på en varieret tur rundt Furs afvekslende natur. Turen vil foregå på asfaltveje, grusveje og singletrack. Skulle man have lyst til at tage turen en ekstra gang, har turen en knap 300 højdemeter pr. omgang.
Cykelhjelm er krav
Sikkerhed først. Vil du gerne med Fur rundt, skal du huske og tage cykelhjelmen med. Det er nemlig et krav for at kunne deltage. Skive Cykle Klub opfordrer således, at deltagere passer på hinanden og viser hensyn.
Når du endelig når målet med energien opbrugt og en rumlende mave, vil der være pølser til alle. Drikkevarer kan købes.
Go’ tur.
Ruten ‘Fur Rundt’ (25 kilometer)