Skive Kommune går med i en ny landsdækkende kampagne, der skal gøre turen for cykliser mere sikker.
Den nye landsdækkende kampagne sker i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.
[arve url=”http://video.sikkertrafik.dk/v.ihtml/player.html?source=embed&token=4dff001eaac3d79990fbd1dfe9a35c31&photo_id=18792959″ title=”Video: Rådet for Sikker Trafik” /]
Med sol og høje temperaturer finder mange danskere disse dage cyklen og cykelhjelmen frem, når de skal på arbejde, i skole eller blot motionere. Dette giver anledning til at minde de mange cykliser og bilister om, at orientere sig mere grundigt når de færdes i trafikken og på cykelstierne.
Særligt hvor cyklisternes og bilisternes veje krydser hinanden, er der risiko for, at de støder sammen. Det er nemlig i kryds, at cykliser har størst risiko for at blive udsat for ulykker i sammenstød med bilister.
Statistikker viser, at der mellem 2012 til 2016 blev dræbt 81 cyklister og 1.744 blev alvorligt kvæstet. Tallet menes dog at være meget højere, da ikke alle cyklistulykker anmeldes til politiet. (Kilde: Vejdirektoratet via Skive.dk)
I de registrerede ulykker med cyklister, sker to ud af tre alvorlige cyklistulykker netop der, hvor vejene krydser hinanden. Det er alt for mange, og imens andre ulykkestyper i trafikken falder, er antallet af cyklistulykker i kryds ikke reduceret.
Det nye landsdækkende kampagne, som hedder “Brug 2 sek. mere”, skal der sættes fokus på problemet og bidrage til at gøre kryds mere sikre for cyklister i Skive Kommune.
– Vi har i Skive Kommune valgt at deltage i kampagnen, da cyklistulykker i kryds også sker i vores kommune. Vi maler budskabet “Brug 2 sek. mere” på cykelstier og sætter plakater op med samme budskab ved ca. 20 kryds, hvor der tidligere er sket cyklistulykker. Vi håber meget at både cyklister og bilister tager godt i mod opfordringen til at orientere sig bedre ved krydset, og forhåbentligt kommer sikkert hjem, siger Mette Sørensen Viskum fra Skive Kommune.
Sådan undgås ulykkerne
Tit og ofte er der tale om en menneskelig årsag til en cyklistulykke, som kunne være undgået hvis bilisten eller cyklisten havde brugt lidt mere til på at orientere sig.
– Vi opfordrer i en ny landsdækkende kampagne “Brug 2 sek. mere” både cyklister og bilister til at bruge lidt længere tid på at kigge sig for, inden de kører igennem et kryds. Det er i alles interesse, og det er et fælles ansvar, at vi kommer sikkert frem i trafikken, siger Michelle Laviolette, seniorrådgiver i Rådet for Sikker Trafik.
Typisk sker de mest alvorlige krydsulykker, når en bil overser en cyklist i et sving.
Gode råd til cyklisterne:
- Brug 2 sekunder mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje
- Vær særligt opmærksom på højresvingende biler bagfra og venstresvingende biler forfra
Gode råd til bilisterne:
- Brug 2 sekunder mere på at orientere dig grundigt i kryds og ved sideveje
- Vær særligt opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre
- Sænk farten
Du kan læse mere om kampagnen her.