Skive Festival ligger nu klar med årets program og nye navne.
Trods for, at Nephew kun spiller tre udvalgte sommerkoncerter og ikke kommer forbi Skive Festival, er det alligevel lykkes festivalen af trække halvdelen af gruppen til sig.
Det sker i form af True Nord med Christian Riis og René Thalund.
De to medlemmer af Nephew har haft en toneangivende rolle i forhold til Nephews sange. Et talent de viderefører i True Nord.
»Duoen samler depechen op fra 80’ernes electropop og tilføjer dybe nuancer på en mørk klangbund, hvor tung triphop og house hensætter lytteren i intense, pulserende stemninger. Deres stemningsfyldte musik kan du opleve på årets Skive Festival,« lyder det fra pressemeddelelsen fra Skive Festival.
Er det ikke nok for den festival-glade type kan man også se frem til Fool, den mest fremadstormende upcoming duo lige nu.
»Lyden er soulet, og melodierne giver én lyst til at danse. Selvom et helt årti skiller produceren Jabs og sangeren Adrian ad, er der en klar fælles forståelse for, hvordan musikken skal lyde. Den umage duo insisterer på at favne en nutid og samtidig holde det old-school. Lækker soul pop, frisk fra studiet.«
Sidst men ikke mindst offentligører Skive Festival navnet Basim, der sidste år hittede med bl.a. Comme Ci Comme Ca i duet med populære Gilli.
Talskvinde Charlotte Danefeld udtaler: »Vi er super tilfredse med vores program i år. Vi beviser endnu engang, at vi spænder bredt, og at dét netop er vores styrke. Vi har plukket fra øverste hylde af nationale kunstnere, og vanen tro også udvalgt upcoming musik, samt tilføjet lidt udenlandsk. Vi mangler at offentliggøre ét navn, og hvorvidt vi skal plukke fra øverste eller nederste hylde i denne henseende, afhænger af hvor rettidige vores gæster er med deres billetkøb. Køber man i sidste øjeblik, ja så kan vi desværre ikke budgettere med et stort navn til at lukke det sidste hul i programmet af, det er ganske enkelt. Så nu hvor programmet er fastlagt, opfordrer vi alle vores gæster til at købe billet, hvis ikke de allerede har gjort det.«
Hele programmet for Skive Festival kan ses forneden, eller på Skive Festivals egen hjemmeside.