Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.

Mand spyttede på parkerede biler

På Sallingsundvej i Roslev var en 46-årig noget sur over, at biler holdt parkeret for tæt på hans indkørsel, til trods for at det var muligt for manden at komme ind og ud.

Han valgte derfor at tage sagen i egen hånd, ved at spytte på dem. Ejerne af bilerne behøver forhåbentlig dog ikke, at finde vaskekluden frem igen, da den 46-årige mand blev sigtet for overtrædelsen af ordensbekendtgørelsen, hvilket førte til en bøde på 1.500 kroner.

Kvinde fik stjålet sine nøgler til træning

En 25-årig kvinde, som var ude og træne i træningscenteret på Skyttevej i Skive, har fået sin hættetrøje stjålet. Hættetrøjen er af mærket ‘Papfar’ og indeholdt blandt andet et bundt nøgler. Hændelsen skete mens kvinden trænede mellem 8.45 og 9.45.

Udendørs PH-lamper stjålet

På Bækkevej i Skive må et hus se sig uden udendørs lys, efter to udendørs PH-lamper er blevet stjålet. Hændelsen skete mellem tirsdag aften til onsdag aften, hvor tyvene skruede lamperne af på facaden af huset, klippede ledningerne over og forlod stedet med dem begge. Lamperne har en samlet værdi på 20.000 kroner.

(Visited 364 times, 1 visits today)
DEL