Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.
Butikstyveri i Dagli’ Brugsen
Politiet efterlyser gerningsmanden, som mandag formiddag stjal for i alt 1.200 kroner fra Dagli’ Brugsen i Resen. Gerningsmanden havde gået ind i forretningen, hvor han stjal 7-8 flasker spiritus. Heldigvis blev manden fanget på videoovervågning idet han forlod forretningen.
Der er tale om en dansk-talende mand i alderen 40-45 år, cirka 180 centimeter høj, spinkel af bygning, kort brunt hår med lidt grå i siderne, slidte blå cowboybukser iført en brun-beige jakke samt sorte kondisko. Gerningsmanden havde desuden en medbragt rygsæk.
Har du nogen oplysninger i sagen bør du kontakte lokalpolitiet på 114.
Bøde til asylansøger
Politiet måtte i går eftermiddag ned på Skive Banegård, efter en passager uden billet ikke ville udgive sine generalier. Ved politiets ankomst kunne de konstatere at der var tale om en 24-årig asylansøger fra Løgumkloster. Kvinden endte med at få en bøde fra Arriva.
Kørsel uden føreret førte til beslaglagt bil
Politiet stoppede i går aftes en 26-årig mand fra Brårup i en sølvgrå Ford Fiesta. Manden, som blev stoppet på Søndergade i Skive, havde ikke føreret til bilen. Da det var tredje gang at han inden for et år var blevet stoppet uden føreret, endte det med at politiet beslaglagde bilen.