Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.
Indbrud i Skive Sejlklub
Onsdag morgen klokken 06.30 blev Restaurant Strandtangen udsat for indbrud. Via en dør har indbrudstyven fået adgang til bygningen, hvor man fra køkkenet i restauranten har aflistet en rude og fået adgang til Skive Sejlklubs lokaler. Fra klubben er der stjålet en pengekasse med kontanter, samt penge fra en opbrudt sodavandsautomat.
Politiet formoder at samme indbrudstyv står bag et indbrud i vinterbadeklubben, hvor indbrudstyven via en opbrudt havedør har færdes i alle rum og stjålet en pengekasse.
Der er ingen værdifastsættelse.
Tyveri fra udstilling
Høg Møller Ure og Smykker fik tirsdag eftermiddag stjålet en glasfugl fra deres udendørs udstilling. En kvinde, som før er blevet set ved forretningen, stod og overværede de forskellige glas-figurer, hvorpå hun tog en blårød glasfugl og gik sin vej med den, uden at betale. Glasfuglen har en værdi på 59 kroner.
Mistet sportstaske fra VIA University College
En Nike sportstaske er mellem fredag den 24. november 2017 og 15. januar 2018 stjålet fra VIA University College. Tasken indeholdt flere sportsartikler. Indholdet indebar blandt andet spillertrøjer, fodboldstøvler, fodboldbukser, skibukser, fodboldshorts og meget andet. Der er ingen værdifastsættelse.
Færdselsuheld på Iglsøvej
En lastbil som kom kørende på Iglsøvej ad sydvestlig retning ramte i går sen eftermiddag en bro, efter det viste sig at lastbilen var højere end broen. Lastbilen kolliderede med 30-40 kilometer i timen og var læsset med paller.
Chaufføren, en 57-årig mand, er uskadt, og broen blev efter ulykken frigivet til kørsel både over og under den.