Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.
Hærværk mod arbejdsplads
Salling Entrepenørfirma er i weekenden blevet udsat for hærværk. Hændelsen er fundet sted mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen.
Salling Entrepenørfirma, som i øjeblikket arbejder på Teaterpladsen, havde fået deres hegn væltet ned samt et jernrør kastet igennem en rude på en af deres arbejdsmaskiner.
Maskinen er en gul dumper, der en et større køretøj med lad til at transportere bulkgods.
Biler i grøften grundet glatføre
Til trods for at påsken så småt sniger sig tættere og tættere på, skal bilister stadigvæk være opmærksom disse dage når de fører bil.
Grundet glatføre kunne politiet i dag oplyse, at der har været to hændelser om bilister som er endt i grøften.
Første tilfælde fandt sted i går klokken 12.27, hvor en 36-årig mand fra Skive kom kørende ad Skivevej ved Balling. Her mistede manden kontrollen over sin sorte Toyota Yaris, hvorefter han endte i en grøft, dog uden personskade.
Til bilistens held blev han samlet op af en forbikørende, som kørte ham til hans endedestination.
Andet tilfælde skete på aftenen kort før halv otte. Her endte en Peugeot 206 i grøften på Nyholmvej, også grundet glatføre. Den 31-årige mand fra Holstebro havde dog ikke lavet nogen markering på, at der umiddelbart var styr på situationen, hvilket endte ud i at politiet modtog flere anmeldelser om bilen.
Politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive opfordrer derfor, at man sørger for at lave en form for markering inden man forlader sit køretøj.
Stjal mobiltelefon fra forretning
Mobilmanden på Nørregade har fået stjålet en telefon, efter to tyve stak af. De to tyve kom ind i forretningen og fortalte, at de gerne ville se på en Samsung Galaxy A5. De to personer, som politiet mener kommer fra misbrugsmiljøet, studerede telefonen nært, da de pludselig vendte sig om og løb ud af forretningen med telefonen.
Ansatte var ikke i stand til at følge op på dem, men politiet har en formodning om hvem de pågældende er.