Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.

Penge stjålet fra kasseapparat

Klokken 17.30 da kassen i butikken Rumfang på Posthustorvet i Skive blev gjort op, manglede der pludselig 2.500 kroner. Mistanken går mod en kunde der tidligere i forretningen havde opført sig mistænkeligt.

Personen, en mand af udenlandsk udseende, havde gentagne gange forsøgt at få ekspedienten i forretningen til at gå ud på lageret, for så at kunne være alene i forretningen. Den gik dog ikke og manden valgte da at købe en vare i stedet, men hvor han midt i betalingen oplyste at han havde glemt sit dankort, hvorefter han forlod forretningen.

Ekspedienten gik efterfølgende ud på lageret i forretningen, og det er her politiet mener at tyveriet er fundet sted imens.

Da der ikke er videoovervågning i forretningen, kan politiet ikke konstatere om det var netop denne mand eller en anden, som stjal fra kassen.

Indbrud i hal

I Vestfjendshallen er der mellem søndag aften og mandag morgen sket indbrud. Først ved indkomst til hallen kunne det konstateres, at der havde været ubudne gæster, idet to indvendige døre var blevet sparket ind. Herfra havde indbrudstyven færdes rundt på kontoret og i kiosk depotet.

Politiet i Skive oplyser, at der formegentlig intet er stjålet.

Narkopåvirkede bilister

To personbiler blev i går standset i løbet af dagen. I første omgang var det en 23-årig mand fra Haderup som blev standet 14.15 på Asylgade. Til trods for almindelig rutinetjek blev manden testet positiv for cannabis.

Anden standsning var på Holstebrovej, hvor en 22-årig i en slingrende kørsel også blev testet positiv for cannabis. Udover at blive sigtet for at køre påvirket, blev manden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, idet politiet fandt 1 gram hash i lommen på ham.

Tip om narkosalg

Politiet fik i går et tip om narkosalg på Mølletoften i Skive. Klokken 00.45 kørte en patrulje derned hvor de blev truffet af to personer. Politiet visiterede de to mænd, hvor de på den ene fandt 3 gram hash. Der er tale om en 22-årig mand fra Skive.

Forsøg på bedrageri i Rema1000

På Nørregade i Skive forsøgte en kending af politiet, at fuske sig til en mindre sum penge. Manden havde fundet en kvittering i en skraldespand uden for forretningen, hvorefter han gik ind og forsøgte at bytte varen, en pose kaffe, til kontanter.

Den gik dog ikke, da hans handling blev observeret af en ansat i butikken.

(Visited 596 times, 1 visits today)
DEL