Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.

Tyveri fra lejlighed

Mandag mellem 06.00-12.00 har der været indbrud i en lejlighed på Holstebrovej. I lejligheden blev der stjålet 70 stk. Rivotril á 2mg. Politiet har en mistanke om, hvem der står bag indbruddet men oplyser ikke hvem.

Rivotril er et middel mod epilepsi.

Mistænkelig forhold ved slagteri

Politiet fik igår klokken 16.30 en anmeldelse om, at en mand rendte rundt ved slagteri-grunden. Manden, som blev beskrevet som ca. 185 cm. høj, med mørk tøj og rygsæk, pillede blandt andet planker af og rodede rundt.

Ved politiets ankomst fandt de frem til en 23-årig mand, som var flaskesamler og kom fra Esbjerg. Da manden intet havde på sig, gjorde politiet ikke mere ved anmeldelsen.

Ældre dame forfulgt af mand

En 79-årig kvinde fra Thise-området følte sig går utryg, efter hun mente hun blev forfulgt af en mand i byen og ved sin ejendom.

Efter kvinden kom hjem og rullede op for sine gardiner, stod manden uden for boligen.

Efter kvinden havde ringet til politiet og anmeldt sagen var han forsvundet.

Truet med vold

En 14-årig dreng er blevet truet med vold, efter han anmeldte en person til politiet. Den 14-årige dreng var før blevet truet med vold af samme person, men efter at have anmeldt ham, ringede den anmeldte person drengen op og truede ham yderligere sammen med en kammerat.

Alle indblandede i sagen er fra Skive-området.

(Visited 143 times, 1 visits today)
DEL