Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.
Tyveri fra parkeret bil
På en parkeringsplads uden for Føtex på Søndergade, blev en bil mellem mandag morgen og onsdag morgen udsat for tyveri. Fra bilen blev en rude fra bagsædet aflistet, hvorefter der fra bilen blev stjålet en Blaupunkt bilradio, 30 forskellige cd’er, sorte skindhandsker og en isskraber.
Bilen er en blå Peugeot 107.
Færdselsuheld uden personskade
I går formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en bil på parkeringspladsen på Østergade kørte vildt omkring sig. Den 72-årige bilist kørte i sin Ford Mondeo i en meget beruset tilstand, og bakkede blandt andet ind i en hvid Mercedes.
Politiet kom efterfølgende ud på mandens adresse i den nordlige del af Skive by, hvor de målte hans promille til 1,37.
Manden blev efterfølgende taget med ind til blodprøve.
Falsk anmeldelse
I en tidligere Politirapport blev der skrevet om, at en ung 12-årig dreng havde anmeldt sin telefon stjålet.
Drengen anmeldte, at den blev stjålet af en person som kom kørende på sin scooter.
Nu melder sagen dog noget andet, efter drengelns far har ringet ind til politiet og oplyst at han har fundet telefon.
Drengen har siden da erkendt, at han løg om anmeldelsen i håb om at få en ny telefon.