Politirapporten er udvalgte hændelser kort fortalt sket Skive og omegn. Politirapporten er separat fra Weekendrapporten og omhandler kun hverdagens hændelser.

Tyvekoster indleveret

Politiet fik i går indleveret hvad de går ud fra er tyvekoster. 7 tablets af mærket Microsoft Surface blev indleveret efter at være blevet fundet. Politiet mener der kan være tale om tyvekoster fra institutionstyveri, men har intet konkret at gå efter.

Sigtet i voldssag

En 21-årig mand har erkendt at have sparket en 19-årig i hovedet. Hændelsen fandt sted tilbage den 22. december 2017 på Zwei Grosse Bierbar, hvor den 21-årige også var ansat. Manden har erkendt at have sparket den 19-årige i hovedet og er blevet fyret fra Zwei Grosse Bierbar.

Politiet advarer mod fupfirma

Politiet kommer ud med en advarsel efter en person fra Krejbjerg i går fik et opkald fra en dansktalende person ved navn ‘Thomas’. ‘Thomas’ påstod at være fra et firma ved navn ‘Be Safe’ og fortalte, at manden havde vundet en hovedpræmie på 30.000 kroner og et gratis computertjek.

Dog var den mistænkte blot ude efter mandens kontooplysninger, hvor han ved PC-tjekket ville have haft rig mulighed for at installere ondsindet programmer på hans computer.

Bedrageri på Facebook

En kvinde er blevet snydt på Facebook, efter hun valgte at købe flere DVD’er og en Playstation 4. Kvinden modtog dog aldrig noget, efter at have overført et aftalt beløb.

(Visited 44 times, 1 visits today)
DEL