Politiets fortsatte indsats mod mørke cyklister fortsætter med at levere positive resultater, “en mærkbar forskel,” fortæller Niels Bach fra Skive politi.

I løbet af ugen kan Skive politi oplyse at de kun har skulle notere 14 cyklister uden lys i alderen 15 år eller over. Udover dette, har politiet noteret 5 cyklister under 15 år uden lys, hvis forældre efterfølgende er blevet kontaktet for ikke at forsyne deres børn med cykellygter.

“Det vi kunne mærke efter at være gået til pressen med problemet er et øjeblikkelig mærkbart fald,” fortæller Niels Bach, som kunne oplyse at man sidste fredag knap nok kunne nå at notere de mange cyklister som kørte uden lys.

Læs også: Her er reglerne for cykellygter

Skive politi har i dag været omkring gymnasiet, handelsskolen og teknisk skole, hvoraf kun 4 ud 80 cyklister blev noteret, som svarer til kun 2,4%.

Fortsætter i næste uge

Fokuset bliver i næste uge Skive opland, heriblandt Dalling, Hem, Oddense, Højslev og Nørresøby. Man starter dog ugen ud på Brårup skole mandag morgen.

(Visited 175 times, 1 visits today)
DEL