Efter en voldsom trafikulykke i går aftes søger Skive Politi nu vidner til sagen. Ved du noget? Kontakt 114 med dine oplysninger.
Ulykken fandt sted i går aftes klokken 18.22, hvor en bilist kørte over for rødt i krydset mellem Furvej, Frugtparken og Solsikkevej, og ramte en anden bilist. Den påkørte bilist kom kørende fra Solsikkevej fra østlig retning mod vest, og kørte ud for grønt lys.
Bilisten der kørte over for rødt, og som kørte sammen med en passager, havde dog ingen interesse i at forblive på ulykkestedet, da han forlod scenen før politiets ankomst og passageren forblev. Ved politiets ankomst blev passageren afhørt men nægtede at udtale sig om, hvem føreren af bilen var.
Kraftig formodning
Tiltrods for at passageren ikke samarbejdede med politiet, fandt de frem til hans bror som havde adresse på Furvej. Ved ankomsten på adressen blev de antruffet af en 24-årig ung mand, som med en brækket hånd sad og råbte på arabisk. Den unge mand påstår selv, at han brækkede hånden dagen forinden i Aarhus.
Politiet har en kraftig formodning om at den 24-årige araber var føreren af bilen, han nægter sig dog at udtale sig, og blev anholdt 18.35 og løsladt igen 00.11.
Politiet søger derfor nu vidner til ulykken, så de kan komme til konklusion i sagen. Ved du noget, bør du kontakte 114 med dine oplysninger.