Der er muligvis tale om Skives dyreste lift, efter en mand valgte at tage turen hjem i en pirattaxa.

Den 32-årige mand skulle have turen hjem fra Skive af, til sin bopæl i Vinderup. Hændelsen fandt sted lørdag d. 2. Juni klokken 03.00. Under køreturen blev manden flere gange bedt om at betale for turen, hvilket førte ud i, at han op til flere gange brugte sit dankort i en dankort-terminal i bilen. Politiet formoder, at der muligvis er tale om en enhed, der blot stjæler kortoplysningerne.

Manden kunne fredags gøre turen op, da han kunne konstatere at 55.000 kroner var blevet hævet fra hans konto.

Grundet det meget høje beløb arbejder politiet på sagen, i håb om at finde frem til pirattaxaerne der især, i forbindelse med Skive Festival, har været aktive i området.

(Visited 176 times, 1 visits today)
DEL