En øget indsats mod bilister i weekenden løb for politiet op i over 10 sager. Det oplyser lokalpolitiet i Skive.
Lokalpolitiet var på gaden mellem fredag og søndag, hvor fokus lå på færdselssyndere, som blandt andet bruger deres mobiltelefon mens de kører.
Første omgang i fredags skete på Viborgvej, hvor lokalpolitiet fik mellem 15.30-17.30 stoppet hele fem bilister der alle brugte deres mobiltelefon, mens de førte bil. Herudover blev en enkelt stoppet uden sikkerhedssele.
I lørdags på Sdr Blvd. oplevede lokalpolitiet et noget mere blandet antal sager. I alt blev fire bilister stoppet for manglende sikkerhedssele manglende forsikring, manglende kørekort samt manglende sikkerhedssele.
Sidste indsats skete på Østerbro, hvor der igen gik fire bilister i fælden, hvor af tre af dem var grundet brug af mobiltelefon under kørsel.