Et nyt kursus i Sundhedscenter Skive skal være med til at hjælpe en håndfuld borgere med at bedre håndtere stress.

Forløbet, som vil strække sig over 10 uger, vil foregå tirsdage og torsdage i et hold af 10 personer. Udover oplæg, drøftelser og erfaringsudveksling vil der være mulighed for individuelle samtaler.

Derudover består kurset af fysisk træning samt fokus på, hvad der sker i kroppen under en stressbelastning.

Et stort problem

430.000 danskere, svarende til 10-12%, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, hvilket fører til 1,5 million ekstra fraværsdage i Danmark som koster samfundet 27 mia. kr. årligt.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization, red.), vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress, som er en naturlig reaktion, kan komme til udtryk ved blandt andet søvnproblemer, svigtende hukommelse, irritabilitet og angst.

Du kan læse mere om tilmelding og kurset på Skive Kommunes hjemmeside, samt om stress generelt på stressforeningen.dk.

(Visited 64 times, 1 visits today)
DEL