Midt- og Vestjyllands politi har offentliggjort et billede af en tricktyv i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at opklare sagen.
Tricktyven slog til mod en 92-årig kvinde fra Roslev omkring den 25. januar. Her stjal manden hendes dankort, hvorefter han brugte det i forskellige forretninger samt en hæveautomat i Spar Nord, Adelgade 8 i Skive.
Det er fra hæveautomaten, at overvågningsbilledet er taget.
Politiet opfordrer borgere, der kan genkende manden på billedet, om at ringe 114. Sagens journalnr. er 4100-76151-00128-18.
(Visited 44 times, 1 visits today)