Fredag aften kort før midnat var en 58-årig mand fra Rødding kommet ud i et mindre problem, da han havde smidt sine nøgler væk til sin bopæl og ikke kunne finde dem.
Den 58-årige mand, som var spirituspåvirket, fik tilbudt hjælp fra forbipasserende, som han i stedet for at takke ja til, truede med tæsk. Da det blev vurderet af forbipasserende at manden umiddelbart ikke kunne tage vare på sig selv, blev en ambulance tilkaldt. Men her fortsatte truslerne fra den 58-årige mand blot. Det endte med, at man var nødsaget til at kontakte politiet som, efter at også være blevet truet, anholdte manden og kørte ham til Holstebro politigård, hvor manden fik lov at sove den ud.
Manden kunne i sin ædru tilstand efterfølgende tage en sigtelse for overtrædelse af bekendtgørelsen med sig.