Louis Nielsen Skive slår et slag for Verdens Sundhedsdag. Øjnene bør tjekkes regelmæssigt ligesom tænderne, lyder anbefalingen.

Lørdag den 7. april er det officielt Verdens Sundhedsdag, hvor verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization, red.) sætter særligt fokus på folkesundhed under temaet ”Sundhed for alle”. I denne anledning slår Louis Nielsen Skive et slag for øjensundheden.

– For få danskere forbinder øjnene og synet med en del af deres personlige sundhed, men faktum er, at mere end 50 % af alle synstab faktisk kunne undgås, hvis vi alle blev lidt bedre til at få undersøgt øjnene regelmæssigt hos en optiker eller øjenlæge, fortæller chefoptiker hos Louis Nielsen Skive, Niels Burchardt.

At 50 % af alle synstab kunne undgås fremgår af en nylig undersøgelse, som Louis Nielsen har fået foretaget sammen med Dansk Blindesamfund af Copenhagen Economics.

Øjnene skal være en del af sundhedsrutinerne

Hvor en del mennesker tror, at en synstest blot undersøger hvorvidt, man har brug for nye briller, er sandheden en ganske anden.

– Med vores synstest med sundhedstjek udfører vi både en traditionel synstest samt et decideret sundhedstjek, hvor vi bl.a. laver trykmåling af øjnene og affotograferer nethinderne for at få et langt mere grundigt billede af kundens øjensundhed, forklarer Niels Burchardt.

Og det er ifølge Niels Burchardt noget, alle mennesker bør få udført jævnligt – ligesom mange også går til kontrol hos tandlægen, selvom tænderne ikke nødvendigvis fejler noget.

– Lidt skarpt trukket op kan man sige, at det er lige så vigtigt at få tjekket øjnene som tænderne. Måske er det endda vigtigere, for man kan godt tygge med kunstige tænder, men man kan altså ikke se med et glasøje,” fortæller Niels Burchardt og fortsætter.

– Når vi anbefaler et sundhedstjek af øjnene mindst hvert andet år, er det fordi, vi kan se, at det betaler sig. I vores klinikker landet over registrerer vi løbende sygdomstegn på meget tidlige stadier, og dermed har kunden mulighed for at komme godt videre i sundhedssystemet til eventuel behandling tidligt i forløbet.

Læs også: Lokal optiker i Skive fejrer kærligheden

Opdager alvorlige sygdomme

Således er det altså ikke udelukkende plus, minus og bygningsfejl, Louis Nielsens optikere afdækker. På nuværende tidspunkt har optikerkæden mere end 200 dokumenterede sager, hvor en optiker har opdaget alvorlige sygdomstegn hos patienter, herunder for højt tryk i hovedet, alderspletter på nethinden, grøn stær og hjernesvulster.

Louis Nielsen Skive tilbyder lige nu synstest med sundhedstjek gratis. Samtidig er der 50% rabat på alle brilleglas inkl. tillægsydelser ved køb af stel fra 795,-

Optikeren stiller ingen diagnose og i tilfælde af, at optikeren ser noget, som vurderes at være unormalt, vil optikeren henvise til at søge alment praktiserende læge eller øjenlæge.

/ritzau/

(Visited 74 times, 1 visits today)
DEL