Politiet fik i går et opkald fra en motorcyklist, som havde været ude for et færdselsuheld, men ikke var kommet det store til. Uheldet fandt sted på Hindborgvej ved Hindborgkirke i Oddense, hvor manden havde slået sin venstre hånd og fået et tryk i brystkassen. Udover sine skader var hans motorcykel gået i stykker.
Ved politiets ankomst kunne motorcyklisten forklare, at grunden til ulykken var på grund af majs på vejen. En landmand fra byen havde nemlig kørt med majs forinden uden at sætte et advarselsskilt op om glatte veje eller ryddet op efter sig.
Op til 10 centimeter
Langs Hindborgvej lå der omtrent 2 centimeter majs, som efter at være blevet smattet samt våde fra regnen, havde ført til at de blev meget glatte at køre på. Dog var Hindborgvej kun en lille sag, da politiet senere hen fandt strækninger dækket med majs, helt op til 10 centimeter.
En landmand fra det nærliggende område er siden da blevet sigtet for at ikke advare om glatte veje eller rydde op efter sig.