En kending af politiet, der før har fanget politiets opmærksomhed, har været på spil igen i Skive, efter han igår antastede flere kvinder.
Den 48-årige mand fra Skive blev to gange igår anmeldt til politiet, efter upassende opførsel overfor kvinder, blandt andet med kommentarer om deres hår.
Manden blev i første omgang anmeldt eftermiddag, da han på Jeppe Aakjærsvej i Skive antastede en 17-årig pige. En pige, som han ifølge politiet har antastet 5-6 gange før, hvor han blandt andet kommenterede hendes hår og kaldte hende døvstum.
Til trods for at den 48-årige mand fik en bøde for sin opførsel, stoppede det ikke manden i at dukke op ved Kirkegårdspladsen senere på dagen.
Her skjulte manden sig bag cykler der stod parkeret, mens han råbte efter flere forbigående kvinder og piger. Manden fik ikke en bøde for denne optræden.