En 43-årig kvinde bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Viborg efter flere tyverier.
Kvinden blev i går aftes klokken 20.47 anholdt og er mistænkt for at stå bag flere hjemmetyverier hos pensionister i Skive.
Seneste hændelse fandt sted igår klokken 06.30, hvor den 43-årige kvinde udgav sig for at være fra hjemmeplejen for at kunne tilgå sig adgang til en 82-årig kvindes bolig i Skive midtby. Kvinden stjal herefter fra lejligheden flere smykker samt kontanter, og opførte sig truende over for den ældre kvinde.
Det er ikke første gang, at kvinden har været på spil. Selv samme kvinde blev i mandags taget på fersk gerning, efter hun begik samme nummer i en 74-årige kvindes bolig på Hvitfeltsgade. Her stjal hun et sort armbånd af ukendt mærke og værdi.
Det er på baggrund af efterforskningen af seneste sag, at politiet kom på sporet af den 43-årige kvinde, som efterfølgende blev anholdt.
Kvinden fremstilles klokken 11.00.