Foto: Google Maps

Politiet opfordrer at man tager kontakt til dem hvis man ved noget.

En 61-årig mand fra Skive fik sig noget af et chok i går eftermiddag, da han klokken 13.45 førte sin bil i sydlig retning ad Skovbakken. Føreren af bilen som selv overholdt trafikale regler, oplevede at en ukendt knallertfører med høj fart, pludselig kørte lige ud på vejen.

Slynget 5 meter

Den ældre herre, som ikke havde en chance for at stoppe bilen op inden skaden var sket, blev vidne til hvordan knallertføreren røg 5 meter hen ad vejen og tog et af bilens sidespejle med sig.

Inden den 61-årige mand nåede at tjekke om knallertføreren var tilskadekommet eller ej, havde han allerede haltet sig hen til sin knallert og kørt videre ad Havnevej.

Politiet kan kun spekulere om hvorvidt der er tale om en mulig konstruktiv ændret eller stjålet knallert. Det opfordres derfor at man tager kontakt til politiet, hvis man ved noget om sagen. Knallertføreren beskrives som at være cirka 16 år gammel og kørte med en sort hjelm.

(Visited 31 times, 1 visits today)
DEL