Fodboldspiller John Dyring som spiller for Skive ser frem til kampen mod FC København, tiltrods for han ikke har nogle forventninger om at de vinder.
En stor oplevelse
John Dyring og resten af spillerne skal møde FC København i næste runde af DBU Pokalen. Et hold John Dyring mener er en stor oplevelse at spille imod oven på deres svær sæsonstart.
»Det helt optimale havde været, hvis vi havde mødt FCK lidt længere henne i turneringen, så vi kunne få dem tidligt i foråret, da det er en god optakt at møde et stærkt hold i opstarten. Sådan skulle det ikke være, men vi glæder os over udsigten til en stor oplevelse foran mange tilskuere,« har Dyring udtalt til bold.dk.
En svær sæsonstart
Skive har haft en svær sæsonstart, hvor de i øjeblikket ligger sidst med to point, i 1. division, efter seks kampe.
John Dyring mener dog stadigvæk at kampen mod FC København om et par uger er et godt tidspunkt for ham og hans hold.
John Dyring udtaler til bold.dk:
»Vi var heldige at løbe ind i Brøndby for nogle sæsoner siden, og den kamp gav os virkelig noget. Nu møder vi endnu en gang et af de største hold, så selvom vi halter lidt efter i turneringen, er jeg sikker på, at vi kan bruge kampen til noget positivt.
Vi har et par kampe i 1. division, inden vi møder FCK, hvor vi selvfølgelig håber på at få vendt bøtten, men selv hvis vi ikke gør det, er det fint med en kamp, som er lidt gratis for os, da der jo ikke er forventning om, at vi vinder.«
Skive skal i første omgang møde Viborg, FC Fredericia og Vendsyssel i 1. division, inden kampen mod FC København.