Når det er mørkt, skal cykellygterne tændes. Men kender du reglerne? I forbindelse med at Skive Politi vil have fokus på mørke cyklister, bringer vi nogle grundlæggende regler for brug af cykellys i mørket.
Hvornår skal lygterne tændes?
Kort og godt: fra solopgang til solnedgang. Også kaldt lygtetændingstiden, er det tidsrum hvor loven siger at lygterne på din cykel skal være tændt. Dog skal man ikke vitterligt gå ud fra lygtepælene på gaden, da nogle kommuner først tænder for dem senere end solnedgang, og slukker for dem før solopgang.
Udover dette er det vigtigt at huske, at der er krav om cykellygter i usigtbart vejr, selv hvis det er ude for lygtetændingstiden. Dette kan for eksempel være ved kraftig tåge, regn eller sne.
Du kan se tiderne for solopgang og solnedgang på DMI.
Lygter på almindelig cykel
En almindelig cykel skal have to lygter monteret: én forlygte og én baglygte.
Lygter på cykel med mere end to hjul
Har du en cykel med mere end to hjul skal der, ligesom på en almindelig cykel, være mindst én forlygte. Er din cykel derimod over 1 meter bred, skal der være mindst to baglygter. Disse baglygter skal sidde højst 40 centimeter fra kanten med en indbyrdes afstand på mindst 60 centimeter.
Er den ikke over 1 meter bred, kan du nøjes med en enkelt baglygte.
Ingen lygter på cyklisten
Din cykellygte må ikke monteres på dig selv. Den skal absolut sidde på din cykel, og må ikke hænge i din jakke, være i lommen, omkring benet eller lignende. Du må dog godt bruge lys på kroppen som supplerende lys, så længe du også har cykellygter monteret på selve cyklen.
Krav til cykellygter
300 meter er den afstand en bilist skal kunne se din cykellygte, uden at den virker blændende for føreren. Der skal dog ikke tages forbehold for usigtbart vejr, der kan medføre at cykellygten ikke vil være synlig ved 300 meter.
En forlygte skal pege skråt nedad, så den ikke virker blændende for modkørende. Den må lyse både gul, hvid eller blålig. Dog, hvis den er gul, må den ikke blinke, da gult blinkende lys er forbeholdt afviserblink. Hvis du har hvid eller blå blinkende lys, skal den kunne blinke mindst 120 blink i minuttet. En baglygte skal være rød og må også gerne blinke, men skal også blinke med 120 blink i minuttet. For baglygten er der ingen regler om at den skal pege skråt nedad.
Både for- og baglyten skal kunne lyse i mindst 5 timer, så sørg for at dine lygter har batteri nok til hele sæsonen.
Andre ting at overveje
Udover cykellygterne kan det være en god idé at supplere med reflekser på cykelhjulene, så man nemmere kan se dig fra siden. En cykelhjelm skal man også helst have på hovedet, selvom det ikke er lovpligtigt. Cykelhjelme er hvert år med til at redde liv, men mange vælger den alligevel fra med begrundelsen at den ikke er praktisk, og ikke ser alt for smart ud.
Sørg for at du har en fungerende ringeklokke, og at bremser og cykelkæde fungerer som de skal, da de nemt kan påvirkes af det kommende frostvejr.
Bøder
Overholder du ikke reglerne som cyklist kan du ende med en bøde helt op til 1.500 kroner. Du kan læse om de forskellige bøder på Sikkertrafik.