Du har sikkert oplevet det før. Du har modtaget en mail om at en din konto er blevet hacket, dine kreditkortoplysninger skal verificeres eller du har vundet en større sum penge. Falske e-mails er der intet nyt i, men alligevel fortsætter de med at florere rundt i danskernes indbakke.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2016 anmeldt 40.188 tilfælde af bedrageri til politiet. Hovedparten skyldes flere anmeldelser af databedragerier, der bl.a. omfatter svindel på internettet med stjålne kortoplysninger.

Virksomhed i Skive kommune forsøgt snydt

Skive Politiets advarsel kommer i form af et forsøg på bedrageri, hvor en virksomhed på Industrivej i Rødding modtog en mail hvor de blev bedt om at overføre 58.000 euro. Mailen som de havde modtaget fik det til at ligne at det var en chef fra virksomheden der havde sendt den. Heldigvis fandt man ud af at den var falsk, og ingen penge blev overført.

Sådan spotter du en falsk mail

Der er mange ting at lægge mærke til hvis man skal spotte en falsk mail. Det er vigtigt at du er skeptisk, hvis noget er for godt til at være sandt. Dette kan for eksempel være hvis en afsender påstår at du har vundet en større sum penge.

En anden vigtig ting at være opmærksom på er stavefejl eller blot dårlig formulering. Mange falske mails har fået sig en hurtig tur gennem Google Translate, hvilket tit giver mange grammatiske fejl.

Husk og at tjekke hvem afsenderen er. Tit og ofte er afsenderen skrevet i “emne”-feltet hvilket får mange til at tro, at netop det er afsenderen. Men trykker på man emnet kan man se den egentlige afsenders mail. Hold dig også fra email-domæner som @hotmail og @gmail, da virksomheder altid har deres eget domæne, som for eksempel @skiveup. Sørg også for aldrig at udlevere dine bankoplysninger. Har du modtaget en mail som påstår at du skal enten bekræfte eller forny, så ring først til din bank for at høre dem ad. Det er typisk i mails om at man har vundet større pengesumme, at man bedes om at følge et link og indtaste sine bankoplysninger.

Som opfølgning på det, er det vigtigt at du altid tjekker et link i en mail du er skeptisk over for. Et link kan sagtens være gemt i teksten, så man derfor ikke altid lægger mærke til hvor linket fører til. Som for eksempel denne tekst som er klikbar, og fører dig til SkiveUp’s forside. Ved at holde musen over teksten, kan du i bunden til venstre af din browser se hvor linket egentlig fører hen. Hold dig altid fra forkortede links som “tinyurl” og “goo.gl”, da det ikke er til at sige hvilken side de fører til uden at først trykke på det.

Hent aldrig vedhæftede filer i en mail, medmindre du ved hvad det er. Filer kan nemt være inficeret med virus eller malware, som kan skade din computer.

Til sidst, hvis du nogensinde er i tvivl, kan du altid spørge en bekendt eller et familiemedlem.

(Visited 56 times, 1 visits today)
DEL