En kompliceret sag om vold og slagsmål fandt lørdag nat sted ved Manhattan og Australian Bar.

Det var klokken 00.47, at alarmen først lød fra Manhattan Diskotek.

Anmeldelsen gik på, at en mand var blevet slået ned uden foran diskoteket. Ifølge politiet blev det 31-årige offer fra Lihme lokket ud af diskoteket, hvorefter han blev slået med knytnæveslag ned i jorden af en 24-årig samt forsøgt sparket i hovedet af en 18-årig – begge af anden etnisk herkomst der før har været involveret i tidligere voldssager. Begge blev sigtet for vold og har fået forbud mod at indfinde sig på Manhattan.

Den 31-årige unge mand havde desuden en 23-årig kammerat med sig uden foran diskoteket, som ligeledes blev overfaldet af en 24-årig – også han oplyses, at have været involveret i tidligere sager og blev sigtet for overtrædelse af bekendtgørelsen.

Ved politiets ankomst var den 31-årige kørt til Viborg sygehus til undersøgelse, men politiet kan ud fra videoovervågning – som de fortsat undersøger – genkende alle involverede personer.

Det sluttede dog ikke her, da en kvinde pludselig kom løbende og fortalte, at der var slagsmål ved Australian Bar. Ved politiets ankomst var omtrent 20 personer i tumult med råben og riven i hinanden. Trods for at en enkelt forsøgte at flygte, blev han hurtigt indhentet af politiet og identificeret. Det gjorde det dog ikke nemmere at overdanne sig et overblik for politiet, da gud og hver mand ifølge dem selv ikke havde været involveret.

Politiet formåede dog, at finde frem til to venner af den 31-årige forurettede fra Manhattan-slagsmålet. Den ene, en 29-årig mand fra Breum, samt den 23-årige kammerat som selv var blevet overfaldt ved Manhattan. Begge blev sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen.

I alt endte politiet med 2 sigtelser for vold, 3 sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt 2 forbud mod at indfinde sig på Manhattan.

(Visited 145 times, 1 visits today)
DEL