En 67-årig mand fra Viborgegnen er blevet tiltalt for at overvære og instruere voldtægt af børn helt ned til tre år. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Anholdelsen af manden som skete den 23. marts sidste år i sit hjem, skete ud fra et tip som politiet den gang havde modtaget og som gik på, at den på daværende tidspunkt 66-årige mand var i besiddelse af børneporno.
Anklageskriften som nu er klar mod den nu 67-årige mand, omfatter 74 punkter.
Instruerede voldtægt af børn mod betaling
Anklageskriftet går blandt andet på at den 67-årige mand via internettet, har overværet og instrueret overgreb og voldtægt mod børn helt ned til tre år via kommunikationstjenesten Skype, og som har fundet sted i et ikke nærmere defineret asiatisk land. Viborg Stifts Folkeblad skriver blandt andet, at det drejer sig om incestuøse forhold imellem mor, datter og søn.
Det fremgår i anklageskriftet som Viborg Stifts Folkeblad har haft aktindsigt i, at tilfældene har fundet sted i perioden juni 2015 til februar 2017, og at der er tale om 34 tilfælde.
Optog videoer med sine egne døtre
Udover at have overværet og instrueret voldtægt af andre børn, har den 67-årige mand også selv fremstillet børnepornofilm hvori han deltog sammen med sine egne døtre, der på daværende tidspunkt var seks og syv år.
Manden er tiltalt for forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelser mod den syv-årige, hvor han mod den seks-årige er tiltalt for tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje.
Den 67-årige har også i perioden november 2013 til februar 2017 distribueret mellem 50 MB og 742 MB børnepornografisk materiale på internettet.
Nærstudering af voldtægsvideoerne
Det omfattende anklageskrift med 74 punkter har taget 10 måneder at gøre færdigt. Ifølge efterforskningslederen Toftemark Jørgsen er tre måneder blevet brugt på at gennemgå over 50 videoer som den 67-årige mand har haft liggende på sin computer.
»I forhold til belastningen er lige netop videomaterialet klart noget af det, der belaster mennesker hårdest. Vi plejer at anbefale, at man i videst mulig udstrækning gennemser sådan noget her uden lyd, for lyd forankrer sig i kroppen. Specielt – undskyld mig – hvis det er med børn, der græder,« fortæller efterforskningslederen Toftemark Jørgsen til Viborg Stifts Folkeblad.
Han fortsætter:
»Det er svært at få ud af hovedet igen. Desværre er det nogle gange nødvendigt at tænde for lyden, så man er sikker på, hvad der sker. Det er fandme hårdt, for at sige det ligeud.«
Politifolk, som er nødsaget til at nærstudere videoerne, får tilbud om supervision og psykologisk debriefring.
Anklageren i sagen kræver at tiltalte idømmes fængselsstraf. I anklageskriftet tages der dog forbehold for, at påstanden vil lyde på forvaringsdom.