En mand fra Oddense er blevet sigtet, efter han truede en anden mand på livet.
Det var en 32-årig mand fra Oddense, der anmeldte den 42-årige mand, som også er fra Oddense. Truslerne kom primært i form af SMS’er.
En hændelse fandt dog sted den 22. maj klokken 18.15 på Nørre Boulevard. Her var den 32-årige ude og køre ved Rudemøllevej, da den 42-årige kom kørende imod ham. Her fra trak den 42-årige over i den modsatte vejbane, hvilket tvang den 32-årige til at svinge kraftigt ud til venstre for at undgå sammenstød.
Politiet søger deraf vidner til hændelsen, og det opfordres derfor at man kontakter politiet, hvis man ved noget.
Den 42-årige mand vil i næste uge blive taget ind til afhøring, hvor han blandt andet sigtes for at overtræde straffelovens §252, der omhandler at udsætte andres liv for fare.