En 22-årig flugtbilist som i søndags påkørte en 68-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet. Det skriver TVMidtvest.

Den 22-årige skibonit kørte i en Peugeot 308, hvor han med to medpassagerer kørte fra Skive til Silkeborg på 28 minutter, med en gennemsnitsfart på 126 kilometer i timen. Manden selv erkender at have kørt op mod 150 kilometer i timen, men at han ramte kvinden med omkring 80 kilometer i timen.

Ifølge politiet og ud fra den efterforskning de har lavet, peger det derimod i retningen af, at han har påkørt hende med 110 kilometer i timen. På Viborgvej i Silkeborg, hvor påkørslen fandt sted, var fartgrænsen 50 kilometer i timen.

Det kom frem i retten at kvinden efter påkørslen blev trukket ind under bilen, og politiet fandt lemmer 75 meter fra gerningsstedet.

Den 22-årige mand er varetægtsfængslet frem til den 20. februar for uagtsomt manddrab.

 

(Visited 49 times, 1 visits today)
DEL