Forældre til tre unge personer kan se frem til at blive kontaktet af politiet, efter en større undersøgelse fra Højslev Skole ledte frem til fundet af hele 166 mindre kanonslag.
“En ærgerlig sag…”
Undersøgelsen på skolen blev foretaget efter ledelsen havde modtaget henvendelser om, at der skulle befinde sig ulovlig fyrværkeri på skolens område. På baggrund af de interne regler på skolen, og med samtykke fra eleverne, åbnede skolen alle skabene tilhørende eleverne. Og fundet var da også noget større end som sådan, da tre af skabene indeholdte hvad politiet kunne oplyse indtil videre er 166 kanonslag.
“Det er en ærgerlig sag,” fortæller Niels Bach fra Skive Politi, men roser Højslev Skole for at reagere på henvendelserne og tage handling.
Politiet vil nu i sammenråd med skolen så vidt muligt forsøgt at få en stopper for brug af ulovlig fyrværkeri blandt unge. Kanonslagene er blevet konfiskeret.